Transport- og tryghedsundersøgelse

Invalid username or password!

Silkeborg Kommune

Velkommen til

Denne web-app viser resultaterne fra Transport- og Tryghedsundersøgelsen foretaget på skoler i Silkeborg Kommune i foråret 2026.

Filtrering foretages via dropdown-menuerne ovenfor og gælder på tværs af alle faneblade.

Web-app'en er bedst egnet til anvendelse på computer.

Transportform på undersøgelsesdagen
Typisk transportform

Dataindsamling

Besøgene for dataindsamlingen på skolerne blev aftalt i forvejen med skolekontakten på den enkelte skole. Der blev typisk udarbejdet en specifik besøgsplan af skolen selv, for at sikre at samtlige klassetrin på hver skole var repræsenteret i undersøgelsen. Dataindsamleren registrerede nedbør lokalt ved ankomsten til skolen om morgenen. Derefter blev én klasse fra hvert klassetrin på den enkelte skole besøgt. Efter en kort introduktion blev eleverne bedt om at rejse sig op i hhv. en drengegruppe og en pigegruppe. For at undgå dobbeltregistreringer, blev eleverne herefter bedt om at træde ud af gruppen, når deres transportformer blev registreret af dataindsamleren. Læreren kunne ofte hjælpe med information om fraværende elever og evt. med at rette de yngste børns svar, hvis de selv havde svært ved at svare. Denne metode blev anvendt både til at registrere elevernes transportform på dagen for optællingen og deres typiske transportform for tiden i tørvejr. Tryghedsspørgsmålene blev stillet til de elever fra 3. klassetrin og opefter, som havde benyttet gang, cykling, skateboard/løbehjul/rulleskøjter, elcykel, Scooter/knallert, ladcykel eller et eldrevet køretøj minimum én gang i løbet af det indeværende skoleår. Eleverne blev bedt om at forholde sig til, hvor trygt de oplevede deres skolevej, ved at stille sig på en linje i klassen (eks. langs en væg eller mellem et par opstillede tasker). Den ene ende af linjen udgjorde "helt tryg" og den anden ende "helt utryg". Data blev indtastet direkte i et online dataindsamlingsmodul, med en indbygget valideringsfunktion, hvilket sikrede, at eventuelle fejl i indtastningen blev registreret og rettet på stedet.

Datagrundlag

Databehandling

Efter data blev indtastet og valideret, blev det uploadet til Transportlabs server, hvor datakvaliteten manuelt blev kontrolleret. Data er oprenset og kontrolleret for fejl både manuelt og automatisk.

Analyser er justeret for skolestørrelse ved at anvende beregnede vægte, hvilket betyder at store skoler påvirker beregningen af overordnede gennemsnit mere end små skoler - og vice versa.

Rettigheder

Anvendelse af resultater fra denne rapport forudsætter, at både kommunen samt Transportlab ApS citeres. Data må ikke udleveres til tredjepart uden gensidigt samtykke mellem kommunen og Transportlab ApS. Denne web-app må anvendes i den udstrækning, der er aftalt, jf. bl.a. fair-use.